Наши партнеры

Menu



Brøndby-trios sæson er ovre

Dansk fodbold

Brøndby IF-trioen Morten Duncan Rasmussen, Tobias Mikkelsen og Remco van der Schaaf er alle ude i resten af sæsonen, da de henholdsvis døjer med et forstrakt ledbånd, en forstuvet fod samt en fibersprængning.

I gårsdagens kamp mod FC København tabte Brøndby IF med hele 4-0, men det var ikke blot tabet af vigtige point, som klubbens cheftræner, Kent Nielsen, skulle bekymre sig om efter kampen, idet tre af hans spillere er ude i resten af sæsonen.

Angriberen Morten Duncan Rasmussen har forstrakt et ledbånd, hvilket vil holde ham ude i de næste seks uger. Tobias Mikkelsen, som ikke deltog i kampen mod arvefjenderne, har forstuvet sin fod henover weekenden, og han er derfor også færdig for denne sæson.

Herudover må holdkammeraten Remco van der Schaaf, sidde ude, eftersom han har pådraget sig en fibersprængning, som holder ham ude i de resterende to SAS Liga-opgør.

Thomas Rasmussen, som agerede back i kampen, måtte lade sig udskifte i pausen, da han blev sparket hårdt over sit ben. Rasmussen er derfor tvivlsom til den næstsidste kamp i sæsonen, som byder på en udebanekamp mod AGF.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu