Наши партнеры

Menu



Brøndby-træner tæt på idealopstilling

Dansk fodbold

Kent Nielsen er ved at have sin startopstilling på plads i Brøndby. For anden gang i træk spillede han nemlig med Remco van der Schaaf og Alexander Farnerud på de pladser, der er tvivl om.

Brøndby spillede i går træningskamp mod rumænske Timisoara, og her havde Kent Nielsen for anden gang i træk valgt at spille med Remco van der Schaaf i midterforsvaret og Alexander Farnerud i angrebet. Derfor ser det også ud til, at den nye Brøndby-træner har fundet sin idealopstilling.

“Det kan du sagtens spekulere i. Tingene nærmer sig mere og mere, og jeg vil også blive forundret over, hvis der er mange af dem, der startede ude, der starter inde næste gang,” siger Nielsen til Onside.dk.

“Men der er stadig 14 dage endnu, og der kan ske meget. Nu kan vi jo se, at Farnerud, som ellers virkede stærk og dygtig og skarp i øjeblikket, så fik en lille forstrækning og en fiber. Hvis man skal spille sig på holdet, så skal man nogenlunde holde sig skadesfri,” siger Nielsen.

Brøndby spiller den første SAS Liga-kamp i foråret den 2. marts mod FC København.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu