Наши партнеры

Menu



Brøndby skal holde kadencen

Dansk fodbold

Brøndby-spilleren Thomas Rasmussen glæder sig over klubbens nuværende succes, men påpeger samtidigt at truppen ikke skal stille sig tilfredse med den gode efterårssæson.

Efter ni kampe i træk uden nederlag er Brøndby I.F. igen med i toppen af dansk fodbold. De seneste par års skuffende placeringer i tabellen er vekslet om til en topplacering, kun to point efter førerholdet OB. Faktisk var klubben fra den københavnske vestegn på førstepladsen, inden netop OB og FC København vandt deres kampe. Det kommenterede Thomas Rasmussen på til klubbens hjemmeside:

”Med sejren i weekenden er vi med i toppen. Og selv om førstepladsen kun var til låns, så vidner den om den store udvikling, vi har været igennem siden sommerpausen. Der er meget langt fra en ottendeplads og til den placering, vi har nu. Samtidig er vi stadig med i pokalen, så vores målsætning er indtil videre opfyldt.”

Dog ser han ikke den gode udvikling som en selvfølge, og understreger at klubben skal fortsætte det hårde arbejde.

”Det er bare vigtigt, vi ikke hviler på laurbærbladene, men hænger i. Måske er vi nået længere, end vi havde turdet håbe, men vi har en helt fantastisk trup, der har gjort det utroligt flot. Og så skal man heller ikke være blind for de tilgange, vi har haft af spillere. Der er kommet nogle virkeligt dygtige folk til,” siger Rasmussen.

Før Rasmussen og Brøndby kan gå på juleferie, mangler klubben en udekamp mod SønderjyskE, en hjemmekamp mod Vejle og en vigtig udekamp mod OB.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu