Наши партнеры

Menu



Brøndby sidste hold i pokalsemifinalerne

Dansk fodbold

Brøndby formåede for andet år i træk at ekspedere OB ud af pokalen. Det skete med en 1-0-sejr på et sent mål af tilbagevendte Alexander Farnerud.

Onsdagens sene pokalkamp blev fløjtet i gang klokken 20.00 på Fionia Park i Odense, hvor godt 6.500 tilskuere skulle hjælpe de lokale helte i semifinalen via en sejr over Brøndby. Spillerne på banen forsøgte da også at presse gæsterne, men det lykkedes ikke nogen af holdene at sætte sig på en første halvleg, der bød på fornuftigt fodboldspil og gode tilbud til begge mandskaber. Mål var der dog ingen af, men det lå i luften, at kampen ikke ville ende uden scoringer.

I anden halvleg forsøgte hjemmeholdet ved flere lejligheder at bryde tørken på scoringstavlen, men såvel Johan Absalonsen som Hans Henrik Andreasen måtte se store chancer reddet af en oplagt Stephan Andersen i gæsternes mål. Kort før tid hamrede Brøndbys Alexander Farnerud så bolden på overliggeren, og man fornemmede, at forlænget spilletid kunne blive nødvendigt.

To minutter før tid faldt afgørelsen dog, da netop Alexander Farnerud fulgte op på et hovedstød fra Mark Howard. OB havde ikke noget at svare igen med, hvorfor det altså bliver Brøndby, der gør FCK, AaB og Nordvest FC følgeskab i semifinalerne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu