Brøndby-ledelsen understreger i dag i en fondsbørsmeddelelse, at sagen om Peter Schmeichel og hans investorgruppe er afsluttet nu og i fremtiden.
Et samarbejde mellem Brøndby og Peter Schmeichel og hans investorgruppe vil ikke komme på tale, slog Brøndby i dag fast en i fondsbørsmeddelelse.
”Sagen er efterfølgende blevet drøftet på et bestyrelsesmøde, og bestyrelsen har konkluderet, at der ikke er interesse for tilbuddet, såfremt det måtte blive fremsat på ny,” lød det i fondsbørsmeddelelsen.
”Brøndbyernes IF Fodbold Fond har drøftet det i tilbuddet indeholdte krav om at ligestille selskabets A- og B-aktier i stemmemæssig henseende. Fonden har i den forbindelse meddelt bestyrelsen, at man ikke er interesseret i det fra investorgruppen fremsendte forslag.”
Herefter slog bestyrelsen fast, at der ikke er mere at spekulere i, i denne sag.
“Bestyrelsen anser herefter sagen for afsluttet”.
Skriv et svar