Brøndby sikrede sig en samlet 6-0-sejr over finske FC Haka, der nemt blev kørt over af de blågule danskere. For to uger siden vandt Brøndby med 4-0, denne gang endte det dog med 2-0 til de danske tropper, der dermed er det tredje danske hold i UEFA Cuppen.
Peter Madsen og Samuel Holmen fik en nøglerolle, da finske FC Haka snildt blev besejret med 2-0. Med en 4-0-sejr fra første kamp, bar returopgøret hurtigt præg af, at Brøndby nærmest fra den første kamp var gået videre til 1. runde af UEFA Cuppen.
Derfor var det ikke en overraskelse, at Peter Madsen kunne opsnappe en finsk forsvarsfejl og putte bolden sikkert i netmaskerne efter en halv times spil. Allerede fem minutter før første halvlegs slutfløjt faldt atter en scoring, denne gang med svensk islæt. Samuel Holmen scorede på fremragende vis, da han modtog en bold på kanten af det finske felt, tog et træk og hamrede mod mål.
Anden halvleg blev lidt af en marathon, da ingen af de to parter ønskede at byde ind med mere end allerhøjst nødvendigt. Brøndby IF er dermed det tredje danske hold sammen med FCK og FCN, der skal deltage i selve UEFA Cuppen.
Skriv et svar