Brøndby har klaget til DBU’s disciplinærudvalg, fordi Morten ”Duncan” Rasmussen i weekendens kamp mod Randers fik direkte rødt kort og den kendelse har klubben fra vestegnen klaget over, men der hjælper højst sandsynligt ikke.
”Duncan” blev i første halvleg tacklet bagfra af Tobias Grahn, men det så kampens dommer Michael Johansen ikke og derfor fortsatte spillet. Derefter kaldte Brøndby-angriberen angiveligt Grahn for en ”idiot”, men det tolkede dommeren som om det var til ham og derfor fik Rasmussen direkte rødt.
Kendelsen har Brøndby klaget over, men det lader ikke til de får noget ud af det ifølge Johnny Rune fra disciplinærudvalget.
”Det vil i hvert fald overraske mig, hvis der blev ændret på det. I det her tilfælde er det jo en dommers absolutte skøn, og det kan vi ikke gøre så meget ved. Hvis dommeren indberetter det, han har udtalt, jamen så er der ingen tvivl om, at han har foretaget et skøn, og det vil vi ikke kunne gøre noget ved,” fortæller han til B.T.
Michael Johansen ser ud til at fastholde sin mening i sagen og derfor kan ”Duncan” se frem til to spilledages karantæne.
Skriv et svar