Наши партнеры

Menu



Brøndby-kending vender hjem på lejebasis

Dansk fodbold

Brøndby kunne tidligere i dag annoncere en lejekontrakt med den tidligere spiller, Remco van der Schaaf, der tiltræder på en halvandet år lang lejeaftale fra engelske Burnley FC.

Brøndby IF har sikret sig en lejeaftale med 30-årige hollandske spiller, Remco van der Schaaf, som kommer til klubben fra engelske Burnley FC. Hollænderen var en del af Vestegn-klubben i forårssæsonen 2009, hvor han opnåede ti kampe.

”Remco (van der Schaaf, red.) er en type spiller, der går ind og tager ansvar – både på og udenfor banen. Han er en rigtig professionel, og man mærker med det samme, at han har spillet på højeste niveau, og hans rutine fra flere Champions League-kampe kan blive værdifuldt for vores hold,” fortæller cheftræner Kent Nielsen til Brøndbys hjemmeside, og fortsætter:

”Det betyder meget, at Remco kender Brøndby. Han skal ikke bruge tid på at lære omgivelserne og landet at kende, og han kan dermed fokusere på fodbolden fra første træning.”

Remco van der Schaaf får en spilletrøje med nummer fire på ryggen, og han har signeret en lejeaftale, som løber halvandet år frem.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu