Наши партнеры

Menu



Brøndby IF forventer stort underskud

Dansk fodbold

Brøndby IF fremlagde i dag deres delårsrapport for 3. kvartal 2007, hvor de samtidig nedjusterede forventningerne for hele året til et underskud på mellem 21 og 24 millioner kroner.

Brøndbys sportslige nedtur har ikke kun kunne mærkes på humøret, men også på pengepungen. Således forventede klubben tidligere et underskud på mellem ni og tretten millioner kroner, men samtidig med fremlæggelsen af delårsrapporten for 3. kvartal 2007, blev forventningerne skuret en ned til et underskud på 21 og 24 millioner kroner.

”Årsagen til ændringen i forventningerne er, dels at de sportslige resultater ikke har levet op til forventningerne og der derfor har været et fald i de afledte indtægter fra TV og salg af merchandise, hvor trøjeskift ved hovedsponsorskiftet pr. 1. juli 2008 forventes at påvirke indtægterne.”

”Dels at der er foretaget engangsafskrivninger vedrørende spillertruppen samt at selskabet har valgt at se bort fra det merprovenu, som indgåelsen af en ny TV-kontrakt vil give selskabet, idet der er usikkerhed omkring såvel beløbsstørrelse som forfaldstidspunkt,” lød det i rapporten, som klubben fremlagde på sin hjemmeside.

Sidste år kunne klubben præsentere et flot overskud på hele 74,8 millioner kroner, dette var dog mest på baggrund af salget af Daniel Agger, der skiftede til Liverpool.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu