Наши партнеры

Menu



Brøndby forlænger med talenter

Dansk fodbold

De to stortalenter Anders Randrup og Nicolaj Agger har forlænget deres kontrakt med Brøndby, sådan at de gælder til henholdsvis juni 2013 og december 2013.

Randrup har trods sin unge alder fået debut på A-landsholdet og Agger er en af de bærende kræfter på U21-landsholdet, som Anders Randrup er anfører for.

“Begge spillere har været igennem en meget positiv udvikling. Anders Randrup har fået debut på A-landsholdet og er anfører på U21-landsholdet. Nicolaj Agger bliver forventeligt en af de bærende kræfter på samme U21-landshold til EM 2011, og han kan allerede nu gøre sig på SAS Liga-niveau. Det så vi i kampen mod SønderjyskE, hvor han var en af banens bedste, og vi forventer, at Nicolaj får rigtig meget ud af opholdet der,” siger sportschef Anders Bjerregaard til klubbens hjemmeside.

Begge spillere er glade for at få forlænget kontrakten og for Nicolaj Aggers vedkommende er han overbevist om at han efter sit ophold i SønderjyskE kommer tilbage og slår igennem.

“Det er dejligt at få forlængelsen på plads. Jeg har hele tiden gerne ville forlænge, for det er i Brøndby jeg føler, jeg har de klart bedste muligheder, og jeg ser meget frem til at udvikle mig yderligere sammen med nogle rigtig, rigtig dygtige medspillere og trænerteamet. Nu er der ro på, og jeg kan koncentrere mig om at gøre det så godt som muligt for klubben,” fortæller Randrup.

“Jeg er glad for, at fremtiden nu er på plads, og ekstra glad for, at det er i Brøndby, de kommende år ligger. Jeg føler selv, at jeg har en hel masse at give, og selv om mit fokus frem til nytår selvfølgelig er 100 procent på SønderjyskE, giver forlængelsen mig ro og det er en rigtig god fornemmelse. Der er hård konkurrence om angrebspladserne i Brøndby, men jeg tager kampen op fra januar, og jeg er overbevist om, at jeg slår til. Det her viser, at klubben også tror på mig,” udtaler Agger.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu