
Brøndby IF har i dag forlænget kontrakten med den danske landsholdsspiller, Michael Krohn-Dehli. Krohn-Dehli skiftede fra Ajax Amsterdam i august måned, og i dag har han underskrevet en ny femårig kontrakt.
I august måned traf Brøndbys sportsdirektør, Anders Bjerregaard, en stor beslutning, da han sikrede en etårig kontrakt med Michael Krohn-Dehli. Han kom fra Ajax, hvor han igennem længere tid havde døjet med skader, dermed var hans fremtid usikker.
Usikkerheden var grunden til at Brøndby blot skrev en etårig kontrakt med Krohn-Dehli. Danskeren har lige siden vagt begejstring i klubben, og dermed valgte man i dag, at forlænge hans kontrakt, så den først udløber i sommeren 2013.
”Som jeg hele tiden har sagt, har det været mit ønske at forlænge kontrakten. Jeg er utrolig glad for, at Brøndby viste mig den tillid at hente mig hjem, selvom jeg har døjet med nogle skader, og derfor var jeg slet ikke i tvivl, da vi begyndte at tale forlængelse,” fortæller Krohn-Dehli til klubbens hjemmeside.
”Nu kommer der lidt ro på, og jeg kan fokusere på det jeg er her for: At spille fodbold og bidrage hvad jeg kan for holdet og klubben. Der har været sagt og skrevet meget, men jeg har ikke været i tvivl, og jeg ved jeg har truffet det helt rigtige valg.”
Skriv et svar