Наши партнеры

Menu



Brøndby: FCK-fans vil blive nægtet adgang

Dansk fodbold

Alt kører på pumperne i disse timer, hvor det store opgør mellem Brøndby og FCK snart går igang. Brøndby har nu advaret FCK-fans, der ikke ønsker at tilmelde sig klubben FCK’s udebaneregister mod at forsøge at komme ind andre steder på stadion end udebanetribunen.

Grundet det nye FCK-register, skal man nu som FCK-fan registrere sig for at kunne rejse med sit yndlingshold til udebanekampe. Til aftenens kamp er der blot solgt 4-500 billetter til udebanetribunerne, hvilket højst sandsynligt skyldes, at mange FCK-tilhængere boykotter udebaneture som følge af det nye register.

“Hvis der kun kommer de 4-500 FCK-fans på udebaneafsnittet, som det ser ud til nu, så kunne man frygte, at de andre søger mod andre indgange til stadion, men der har vi spottere klar fra FC København, der vil afvise dem, de genkender,” siger sikkerhedschef Emil Bakkendorff til Onside.dk.

Således vil tilhængere af FC København, der ikke ønsker at tilmelde sig i registret ikke komme ind andre steder på stadion, de vil blive afvist af vagter. Sidste år indtraf en katastrofe på netop Brøndby Stadion, da FCK-fans havde medbragt romerlys. Dette mener Emil Bakkendorff ikke kommer til en gentagelse.

“Det er ikke sandsynligt, at det samme sker igen, men vi er nødt til at konstatere, at vi ikke på forhånd kan vide, hvad sådan nogle galninge vil gøre. Derfor har vi holdt en række møder med FCK og med politiet fra København og Vestegnen og har taget vores forholdsregler. Og så har vi selvfølgelig et håb om at få en stille og fredelig fodboldkamp,” siger Emil Bakkendorff.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu