Brøndby meddeler fredag, at klubben sigter efter en kapitaludvidelse i selskabet. Det vil give klubben over 100 millioner kroner.
Bestyrelsen for Brøndbyernes IF Fodbold A/S kunne fredag meddele, at de vil forsøge at få gennemført en kapitaludvidelse i selskabet. Det vil betyde, at klubben vil få over 100 millioner kroner, og det vil samtidig medføre, at A-aktiernes samlede stemmeandel bliver reduceret fra 50,4% til 43,2%.
Kapitaltilførslen skal indgå i klubbens almindelige kapitalberedskab, så det bliver muligt, at realisere sportslige som forretningsmæssige mål i fremtiden.
”Vi kan glæde os over, at vi får tilført mere end 100 mio. kr. i ny kapital. Derved kommer Brøndby IF til at stå kapitalmæssigt stærkere end nogensinde før. Det giver os naturligvis langt bedre muligheder for hurtigere at realisere vore sportslige og forretningsmæssige målsætninger,” sagde Bjerregaard ifølge Bold.dk.
Skriv et svar