Наши партнеры

Menu



Brøndby enige med FCK

Dansk fodbold

Tidligere i dag udsendte FCK en pressemeddelelse om, at de ville stramme reglerne for køb af billetter på udebane. Det forslag bakker Brøndbys direktør, Hermann Haraldsson op.

FCK’s forslag går i korte træk ud på, at man skal kunne identificere personer der er at finde på diverse udebaneafsnit, når klubben spiller, dette vil ske ved hjælp af en rejseklub som FCK inden for kort tid vil oprette.

”Det er en god idé. Vi skal finde ud af, hvordan man kan administrere det. Men på sigt er der ingen tvivl om, at vi skal have en bedre dokumentation sikkerhed for at de mennesker, der kommer ind, de kommer for at se fodbold og ikke andet,” siger Brøndby-direktør Hermann Haraldsson til DR Sporten.

I forvejen har Brøndby og FCK et samarbejde omkring billetterne til de to holds indbyrdes kampe.

”Vi har i forvejen et samarbejde med FCK, om at vi sælger udebanebilletter til hinandens kampe, og hvis man breder det ud til de andre højrisiko-kampe, så synes vi, det er en glimrende idé,” slutter Brøndbys direktør.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu