Werder Bremen, der havde Daniel Jensen med fra start, formåede at få uafgjort mod Hoffenheim, da de to klubber tørnede sammen lørdag eftermiddag.
Daniel Jensen startede på banen for Werder Bremen, da holdet mødte Hoffenheim, der med en sejr havde muligheden for at rykke op på andenpladsen i Bundesligaen.
Det lykkedes Werder Bremen at holde Hoffenheim fra at score både i første og anden halvleg, og da Daniel Jensen og co. heller ikke selv formåede at få bolden i mål, endte opgøret uafgjort, 0-0. Dermed var der lidt oprejsning til Bremen, der har haft en skuffende sæson, og er placeret midt i den bedste tyske række.
Det uafgjorte resultat gav Hamburger SV muligheden for at beholde andenpladsen, men de tabte skuffende 4-1 til bundklubben Mönchengladbach, og blev i stedet overhalet af tre hold. Bundesligaens top er dog utrolig tæt. Hele fire hold har samme antal point på andenpladsen, mens Hertha Berlin indtager førstepladsen.
Skriv et svar