Romario blev for anden gang udnævnt som spillende træner i sin klub Vasco da Gama. Dette sker få dage efter, at han erkendte sig skyldig i brug af doping.
Den 41.årige legende Romario, kunne tidligere på ugen afsløre, at han have benyttet et stof fra dopinglisten, men det var ikke for at styrke sit spil, men derimod for ikke at blive gråhåret, og hvis man sammenligner med tidligere sager, vil han stå til et halvt års karantæne.
Romario får dog mere at lave i indtil da. Han skal nemlig afløse Vascos træner Valdir Espinosa, der tiltrådte tidligere på året. I første omgang skal han kun agere spillende træner i en enkelt turnering i Dubai i januar, derefter vil det være op til ledelsen, at forlænge hans kontrakt.
Hvis Romario fortsat skal kunne sætte sine støvler på banen, kræver det, at han ikke bliver dømt skyldig i den dopingsag, der er rejst mod ham – afgørelsen ventes, at falde inden jul.
Skriv et svar