Наши партнеры

Menu



Brasilianernes aften i Næstved

Dansk fodbold

Store tilskueruroligheder i første halvleg chokerede alle. FC København bevarede dog benene på jorden, og sikrede sig videre deltagelse i pokalturneringen.

Første halvleg i kvartfinalekampen mellem Næstved Boldklub og FC København var alt andet end seværdig. Holdene kom ikke frem til mange chancer, og det mest iøjnefaldende i halvlegen var, da der pludselig opstod tumult på FCK’s tilskuerafsnit, hvor nogle hooligans væltede et rækværk, og en del blev anholdt.

Kampens dommer Peter Rasmussen valgte dog, at fortsatte kampen kort efter, hvilket viste sig at være den rigtige beslutning, da optøjerne kort efter var dæmpet.

I anden halvleg satte FCK tempoet op, og det var pludselig tydeligt, hvilke ligaer holdene spillede i. I det 56. minut spillede Junior sin angrebsmakker Ailton helt fri i dybden, hvorefter brasilianeren kynisk bragte gæsterne foran med målet til 1-0.

Herefter var det tydeligt, at hjemmeholdets energi var ved at blive opbrugt, og københavnerne lagde et større pres for endnu en scoring.

Denne faldt i det 80. minut, da bolden pludselig lå for fødderne af Junior, hvorefter han bankede bolden op i Næstveds overligger, hvor den røg ned på den rigtige side af stregen til 2-0-scoringen.

Dette blev også kampens slutresultat. Dermed er FC København videre til semifinalen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu