Наши партнеры

Menu



Bosnisk afløser klar i Elfenbenskysten

VM

Den tyske træner, Uli Stielke, der blandt andet førte Elfenbenskystens landshold til VM 2006, stoppede i april måned som træner for det afrikanske land. Nu har “Elefanterne” fundet en afløser i form af Vahid Halilhodzic.

Uli Stielke var manden, der førte Elfenbenskysten til dets første VM-slutrunde i hele landets historie. Man måtte dog udgå fra turneringen i Tyskland allerede i gruppespillet, trods flot fodbold i dødsgruppen, hvor Argentina, Holland og Serbien ligeledes befandt sig.

Til vinterens African Nations Cup var det dog en større skuffelse, da man endte på en overraskende 4. plads. Uli Stielke stoppede herefter som træner på landsholdet, hvorefter fodboldforbundet har ledt efter en afløser siden. 55-årige Vahid Halilhodzic er den nye mand i førersædet for ivorianerne.

Vahid Halilhodzic får sin debut for holdet, når Mozambique skal besejres i den første kvalifikationskamp til det kommende VM. Elfenbenskysten vil senere hen møde Botswana og Madagascar, der ligeså er at finde i gruppen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu