Premier League klubben Middlesbrough vil hvis alt går efter planen snart kunne præsentere en ny højre back. Charltons engelske landsholdsspiller Luke Young skulle være tæt på et skifte.
Dennis Rommedahl har lige forladt Charlton til fordel for Ajax, og nu ser endnu en spiller ud til at forlade den tidligere Premier League-klub. Den engelske landsholdsspiller og anfører i Charlton, Luke Young, kan få lov til at forlade klubben, hvis han formår at nå til enighed med Middlesbrough, som er blevet enig med Charlton om en pris på 30 millioner kroner.
28-årige Young har været en tro væbner i Charlton i nu seks år, men han ser nu ud til at søge nye græsgange efter Charltons nedrykning fra den bedste engelske række. Boro manager, Gareth Southgate har længe været interesseret i back-spilleren, og nu ser skiftet endelig ud til at kunne gå igennem.
Der er hårdt brug for folk på Youngs position i Boro. Klubben har nemlig sagt farvel til både Abel Xavier og Stuart Parnaby.
Skriv et svar