Наши партнеры

Menu



Bolton henter højreback

Engelsk fodbold

Bolton skulle ikke bruge lang tid på at beslutte sig for, hvad indtjeningen af Anelkas skifte til Chelsea skulle bruges på. Klubben bekræfter i dag på deres hjemmeside, at de har skrevet under med den 25-årige højreback, Gretar Steinsson.

Gretar Steinsson kommer fra den hollandske klub AZ Alkmaar, hvor han har spillet siden 2006 og opnået 61 kampe. Spilleren selv er meget begejsteret over skiftet og ser frem til tiden i det engelske.

”Dette er en fantastisk chance for mig. Det er en stor klub, som har haft mange islandske spillere gennem tiderne,” udtaler den stolte islændinge.

Højrebacken er manageren Gary Megsons første større indkøb i dette transfervindue. Han har optrådt for Islands A-landshold 20 gange og fik sin debut i 2002.

Det er ikke første gang Steinsson har været i Bolton. For fem år siden var han på prøveophold, men uden succes. Denne gang blev det altså en realitet og han må have imponeret træneren, da han er blevet tildelt en aftale, der strækker sig frem til 2011. Bolton har måtte slippe godt 35 millioner. kr., for deres nye islandske mur, som målet intet mindre end 189 cm.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu