Наши партнеры

Menu



Bojan sikrede spansk sejr i Tyskland

Champions League

FC Barcelona slap af sted fra Tyskland med et godt resultat mod Schalke. Unge Bojan Krkic afgjorde en kamp, hvor danske Søren Larsen og Peter Løvenkrands blev skiftet ind mod kampens slutning.

Schalke havde ikke meget at byde på i starten af kampen, og lod gæsterne fra FC Barcelona tage initiativet. Dette benyttede spanierne til at bringe sig i front efter bare tolv minutter. Andrea Iniesta lagde en god aflevering i dybden til Thierry Henry, der fik afsluttet lige på Schalke-keeper Manuel Neuer. På den efterfølgende returbold kom Bojan Krkic til bolden, og kunne fra en halv meters afstand score i det tomme mål.

Resten af første halvleg kontrollerede Barcelona, og Schalke havde kun noget at byde på i forbindelse med dødbolde. Gæsterne så heller ikke ud til at have travlt med at udbygge føringen.

I anden halvleg kom værterne ud som et helt andet hold. Der blev kæmpet for alle bolde, og tyskerne spillede sig frem til flere chancer. Christian Pander var tæt på fem minutter inde i anden halvleg, men hans forsøg fra 35 meter blev rettet af og gik forbi mål.

Schalke skabte flere muligheder efterfølgende, men selvom både Gerald Asamoah og Marcelo Bordon var uhyre tæt på at score, så måtte Schalke, der skiftede danskerne Søren Larsen og Peter Løvenkrands ind mod kampens slutning, forlade banen som tabere.

FC Barcelona vandt 1-0, og dermed ser det meget svært ud for Schalke forud for returopgøret i Spanien.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu