
DBU har i dag slået hårdt ned på Viborg, ni spillere og fire agenter, der samlet er blevet idømt en bøde på 670.000 kroner for at overtræde DBU’s reglement for spilleragenter, oplyser DBU i en pressemeddelelse.
”Viborg har i ni tilfælde medvirket til, at en spilleragent har overtrådt af reglementets forbud mod, at andre end en spilleragents klient betaler agentens honorar, og mod, at en agent har et interessefællesskab med andre end sin klient (dobbeltrepræsentation og lignende), samt for i to tilfælde at have medvirket til en spilleragents overtrædelse af reglementets påbud om indgåelse og indsendelse af en skriftlig standardrepræsentationsaftale,” lyder det fra DBU i en pressemeddelelse.
Derudover har Karsten Aabrink fået en bøde på 300.000 kroner for i seks tilfælde at have overtrådt forbuddet om at ”andre end den pågældende agents klient betaler agentens honorar”.
Per Steffensen, Ivan Marko Benes og Ulrik le Fevre, er de andre agenter der er blevet i dømt bøder. De spillere der er blevet dømt er Christian Keller, Thomas Krause, Christian Magleby, Stefan Bidstrup, Jesper Christiansen, Thomas Frandsen, Steffen Højer, Christopher Poulsen og David Rasmussen.
Skriv et svar