Наши партнеры

Menu



Bliver Capello fyret i dag?

Spansk fodbold

Real Madrids bestyrelse holder i dag møde, hovedpunktet kunne meget vel blive Fabio Capello.

Publikums utilfredshed under gårsdagens kamp mod Levante betegnes som den værste i de seneste 6 år, og det har bestyrelsen med det samme reageret på, da de sent i går aftes holdte møde, hvor de snakkede om diverse løsningsmodeller.

Fabio Capello vil ikke vælge at træde tilbage, så det ser ud til at Real Madrid-præsidenten kan blive tvunget til at fyre italieneren.

Der er allerede nu to navne i spil. Den ene er Michel, som i øjeblikket er træner for Castilla-holdet og han er samtidig den nemmeste løsning, men de fleste medlemmer i bestyrelsen, går ind for at hente Vicente del Bosque tilbage som træner. Hans styrke ligger i mandskabs-behandlingen og et indgående kendskab til klubben. Vicente del Bosque ankom sent i går aftes til Madrid.

Men måske bliver det kun en midlertidig løsning, idet Ramón Calderón angiveligt skulle være opsat på at hente sit oprindelige førstevalg, Bernd Schuster, som i øjeblikket er træner for Getafe. Tyskeren var favorit i sommer, indtil Pedja Mijatovic overbeviste Calderón om, at Fabio Capello var den rette mand. Det er i øjeblikket ikke muligt at hente Bernd Schuster, men til sommer kan han blive et varmt emne.

Mødet starter kl. 17.00, og to timer senere, kl. 19.00, vil bestyrelsens talsmand Miguel Ángel Arroyo, holde et pressemøde på Estadio Santiago Bernabéu.



Kommentér

En kommentar til “Bliver Capello fyret i dag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu