Наши партнеры

Menu



Bestyrelsesformand: Wenger er ikke fyringstruet

Engelsk fodbold

Bestyrelsesformand Peter Hill-Wood fortæller i dag, at Arsenals franske manager Arsene Wenger ikke behøver, at få sved på panden over klubbens manglende resultater på det seneste. Wenger bliver ikke fyret foreløbig, fastslår han.

Arsenal indtager i øjeblikket en femteplads i Premier League, hvor tre nederlag i holdets seneste fire kampe har fået spekulationerne op på kogepunktet. I dag fastslog bestyrelsesformand Peter Hill-Wood dog, at klubbens franske manager Arsene Wenger bestemt ikke har udsigt til en fyreseddel foreløbig.

”Selvfølgelig har han min støtte. Hvad han har gjort for klubben i de seneste 12 år er fantastisk,” udtaler Wood ifølge Goal.com.

”Vi er kun en tredjedel gennem sæsonen, og ja vi har haft nogle få skuffende resultater, men man mister ikke troen på en mand som ham efter tre eller fire dårlige resultater. Det er en mærkelig diskussion,” siger Wood.

Arsenal sikrede sig tirsdag aften Champions League-avancement, da danske Nicklas Bendtner blev matchvinder i London-klubbens 1-0-sejr over Dynamo Kiev.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu