Наши партнеры

Menu



Berlusconi tror ikke på Ronaldinho

Italiensk fodbold

Milans præsident Silvio Berlusconi udtaler i dag, at det aldrig vil lykkes for ham og AC Milan, at få lokket Ronaldinho til Milano-klubben.

Silvio Berlusconi har tidligere sagt, at han meget gerne ser Ronaldinho optræde i Milans rød- og sortstribede draget, men i dag indrømmer han, at det nok aldrig vil lykkes for Milan at få lokket boldkunstneren til Italien.

“Jeg har talt med Barcelonas præsident Laporta, der fortalte mig, at hvis han solgte Ronaldinho, så ville han være nødsaget til at forlade landet,” sagde Berlusconi til Sky Italia.

Berlusconi og resten af Milan-ledelsen er på jagt efter forstærkninger, så de kan vinde Serie A-trofæet til næste sæson.

“Vi sætter ikke begrænsninger for at nå vores mål, og vi håber, at vi kan finde en angriber, som kan opfylde de ønsker, vi har. For tiden forventer vi rigtig meget af Ronaldo, og så vil vi finde klasse-spiller, som er tilgængelig på transfermarkedet,” sluttede Berlusconi.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu