Rafael Benitez gik i dag til et pressemøde i kødet på Sir Alex Ferguson, som han beskyldte for at være den eneste træner, der må kritisere dommerne uden det får konsekvenser.
Ved et pressemøde i dag gik Liverpool-træner, Rafael Benitez, hårdt til Sir Alex Ferguson. Den spanske træner er godt træt af, at Ferguson får særbehandling, når han kritiserer dommere.
“Jeg er ikke interessert i at være med i såkaldte “mind games”, men jeg ønsker at komme med nogen fakta. Efter kampen mod Hull fik Ferguson to kampes karantæne for at klage over dommeren. Det var lige efter at forbundet havde startet sin kampagne for respekt mod dommeren,” siger Benitez ifølge tipsbladet.dk.
“Ferguson klager over alt og alle, og han er den eneste, der kan gøre det, fordi det ikke får nogen konsekvenser for ham. Vi kender til alt det som sker på Old Trafford i forbindelse med kampe. Ferguson er den eneste manager i Premier League som kan tillade sig at forfølge dommeren ind i garderoben både i pausen og efter kampen, henholdsvis for at påvirke ham og skælde ham ud,” udtaler Benitez, der også er træt af at høre om Fergusons klager over kampprogrammet.
“Der er kun to måder, der kan gøre Ferguson glad for kampprogrammet. Den ene er en ren lodtrækning, hvor kampprogrammet vendes på hovedet efter den første halvsæson. Den anden er, at vi begiver os til Fergusons kontor før liga-premieren og lader ham lave programmet,” slutter Benitez på pressemødet.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar