Nicklas Bendtner er blevet sin ankelskade kvit, og han er igen at finde i Arsenals trup, når de besøger Fenerbache i Champions League.
Tidligere på måneden pådrog Nicklas Bendtner sig en ankelskade, og han var dermed ude af Danmarks opgør mod Malta. Nu er den danske angriber igen klar, og han er med i Arsenals trup til kampen mod Fenerbache.
Bendtner får dog højst sandsynligt ikke chancen fra start, da Walcott, Adebayor og Robin van Persie alle står foran danskeren i køen om spilletid i det engelske angreb.
Bendtner har spillet ti kampe for Arsenal i denne sæson og scoret fire mål.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar