
Arsenal spillede i dag FA Cup, da de mødte Burnley på udebane. Nicklas Bendtner var i startopstillingen, og krediterede for tilliden ved at score målet til 2-0, som også blev slutresultatet.
Arsenal kunne nemt sikre sig videre adgang fra FA Cuppens 3. runde, da de på udebane slog Championship-klubben Barnsley med 2-0. Nicklas Bendtner scored i kampen, og var efter en meget lettet mand ovenpå det røde kort, han fik i sidste uges Premier League-kamp mod Everton.
“Det var utroligt dejligt at lave et mål i dag oven på sidste kamp jeg spillede, hvor jeg fik rødt kort. Jeg fik revancheret mig ved at score og derfor er jeg utrolig glad nu. Alle ved, at jeg ikke er en svinsk spiller. Det var et uheld med det røde kort i sidste kamp. Nu kom jeg stærkt tilbage med en scoring og det betyder meget for mig,” fortæller Bendtner til TV 2 Sporten.
Udover lettelsen over at score et mål, er Bendtner også glad for den tillid træner Arsene Wenger viser ham, og han håber, at det kan føre til mere spilletid i fremtiden.
“Jeg kan mærke hans tillid til mig og det er dejligt jeg kan betale ham tilbage ved at score, som jeg gjorde i dag. Jeg håber det kan åbne for mere spilletid i Premier League,” lyder det fra Bendtner.
Bendtner har nu scoret i alle de fire turneringer, som Arsenal deltager i, og det er den unge landsholdsspiller glad for.
“Det betyder noget for mig personligt. Det er et skridt i den rigtige retning, for nu har jeg bevist over for mig selv og andre at jeg kan allerede her i min første sæson tilbage i Arsenal efter jeg var lejet ud til Birmingham. Nu skal jeg blive ved og bruge det her som et skulderklap,” slutter Bendtner.
Skriv et svar