FIFA har valgt at skrotte princippet med, at Verdensmesterskabet skal rotere mellem de forkskellige kontinenter. Det har nu fået de to nabolande Belgien og Holland til at byde på værtskabet for VM-slutrunden i 2018.
I sidste måned fremlagde England et bud på værtskabet for VM-slutrunden i 2018, og i dag fulgte Belgien og Holland efter. De to nabolande har således valgt at fremlægge et officielt bud på at afholde slutrunden.
”Der er ingen grænser mellem vore lande, men der er masser af venskab,” udtalte de to landes fodboldforbund til FIFAs hjemmeside i forbindelse med lanceringen af deres bud.
Siden FIFA valgte at skrotte rotationsprincippet, hvor slutrunden skulle rotere mellem de forskellige kontinenter, har flere lande vist interesse for slutrunden. Udover England, Belgien og Holland har også Kina, Australien, USA, Rusland og Spanien udvist deres interesse.
I 2011 afgør FIFAs eksekutivkomite, hvem der bliver vært for VM-slutrunden i 2018.
Skriv et svar