
Juventus bekræftede onsdag, at købet af Fiorentinas brasilianske midtbanespiller, Felipe Melo, var en realitet. Dermed får Christian Poulsen yderligere konkurrence.
Juventus-midtbanespilleren, danske Christian Poulsen, fik onsdag endnu sværere betingelser for spilletid, da italienerne forstærkede midtbanen med Fiorentinas brasilianer Felipe Melo.
Melo, der har rundet de 26 år, er blevet købt for omkring 186 millioner kroner, mens midtbanespilleren Marco Marchionni også indgik i handlen i bytte.
”Jeg er utroligt glad for at skifte til Juventus, og jeg glæder mig meget til at spille på holdet,” fortæller Melo til klubbens hjemmeside.
Felipe Melo har signeret en femårig kontrakt med Juventus.
Skriv et svar