Наши партнеры

Menu



Bekræftet: Femi solgt til Holland

Dansk fodbold

FC Midtjylland kunne i dag meddele, at man har solgt midtbanespilleren Oluwafemi Ajilore til hollandske Groningen, der ligger i Æresdivisionen.

Det store nigerianske midtbanetalent Oluwafemi Ajilore, der kaldes Femi, er fortid i FC Midtjylland og dermed også SAS Ligaen. Han blev i dag solgt til Groningen, der spiller i den bedste hollandske række Æresdivisionen, hvor han har sat sin signatur på en femårig aftale.

”Det er rigtig godt for Femi. Der har gennem længere tid været voksende interesse for ham fra udlandet. Dels i kraft af hans spil for os, og dels fordi han jo også har været aktuel på det nigerianske OL-landshold,” siger FC Midtjyllands sportsdirektør Jens Ørgaard til klubbens hjemmeside.

”Han har i det hele taget løftet sit spil mange niveauer, og jeg er ikke i tvivl om, at han også bliver en profil i den bedste hollandske række. Niveaumæssigt ligger den på linje med den danske. Men økonomierne dernede er noget større,” siger Jens Ørgaard.

Femi nåede at repræsentere Ulvene i 98 kampe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu