Den italienske storklub Juventus har i dag bekræftet, at man har underskrevet en femårig kontrakt med den 23-årige midtbanespiller fra Werder Bremen, Diego.
Efter længere tids spekulationer kunne Juventus i dag meddele, at man har sikret sig papirer på Werder Bremens Diego. Den 23-årige brasilianer har underskrevet en femårig kontrakt.
Diego har kostet Juventus i omegnen af 185 millioner danske kroner, og han mangler blot at spille den tyske pokalfinale for klubben, som møder Bayer Leverkusen på lørdag.
“Jeg er stolt over at blive en del af en så prestigefyldt klub. Det har jeg drømt om, siden jeg var et lille barn. Efter oplevelserne i Portugal og i Bundesligaen har jeg nu chancen for at begå mig på et endnu højere niveau. Det er det rigtige tidspunkt i min karriere at træffe en så vigtig beslutning, og jeg er sikker på, at jeg kan være med til at sikre store succeser i Juventus,” forklarer Diego til Juventus’ hjemmeside.
Werder Bremen måtte i sin tid blot slippe 45 millioner kroner for midtbanetalentet.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar