Наши партнеры

Menu



Bekræftet: Brøndby henter Jan Kristiansen

Dansk fodbold

Brøndby har offentliggjort, at Jan Kristiansen, der tidligere har spillet i Esbjerg, skifter til vestegnsklubben. Kristiansen har fået en femårig kontrakt.

Efter et par skuffende sæsoner vil Brøndby tilbage i toppen af dansk fodbold. Derfor har klubben valgt at opruste spillertruppen, og har allerede forstærket sig med Jon Jönsson og Alexander Farnerud. I dag tiltrådte endnu en spiller i klubben. Der er tale om den tidligere Esbjerg-spiller, Jan Kristiansen, der efter nedrykningen med tyske Nürnberg sidste sæson søgte nye udfordringer.

”Der var flere muligheder, både hjemme og i udlandet, men da jeg hørte om Brøndby IFs interesse, var jeg faktisk ikke i tvivl. Klubben har fulgt mig længe, og det føles helt rigtigt for mig at skifte hertil nu,” siger Kristiansen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Jeg har fulgt med i SAS Ligaen, mens jeg var ude, og jeg har selvfølgelig set, at det ikke er gået som det plejer for Brøndby i kampen om guldet. Den trup vi stiller med i efteråret, ser virkelig spændende ud, og jeg tror, der kommer et storhold buldrende,” siger han.

Jan Kristiansen skifter på fri transfer og har underskrevet en fem år lang kontrakt. Han vil senere i dag blive præsenteret på et pressemøde.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu