Flere og flere spekulerede i en fyring af Leo Beenhakker efter en havldårlig slutrunde fra Polens side. Det har dog ikke være tilfældet, da Leo Beenhakker efter et møde med forbundet fortæller, at han mindst er landstræner indtil VM 2010.
Det var et forventeligt farvel til EM, da Polen forlod den prestigefyldte slutrunde efter gruppespillet. Med Tyskland og Kroation med sig i gruppen så konkurrencen særdeles hård ud for polakkerne, der dog bed godt fra sig i kvalen og endte ovenover favoritterne fra Portugal.
Resultaterne i kvalifikationen kunne dog ikke bruges til noget, og det kunne resultaterne under selve slutrunden heller ikke ifølge flere. Det satte ild i det varme sæde for Leo Beenhakker, men den flamme blev slukket under et møde med det polske fodboldforbund.
“Jeg er ikke manden der flygter, når der er problemer. Min rapport blev accepteret og mødet forløb ganske godt,” fortæller den knastøre træner til goal.com, der også fortæller at den forestående VM-slutrunde var med på dagsordenen.
Ud fra mødet gik Beenhakker også med løftet om at være landstræner, mindst indtil VM 2010. Flere spekulerer dog i, at en manglende polsk deltagelse til slutrunden i Sydafrika kan betyde farvel til den karismatiske mand.
Skriv et svar