Наши партнеры

Menu



Beckham rede for endnu en omgang Serie A-bold

Italiensk fodbold

Den engelske midtbanespiller David Beckham har tilbragt den seneste tid i amerikanske Los Angeles Galaxy, men den eftertragtede spiller er klar til at vende tilbage til AC Milan i januar, akkurat ligesom sidste år.

Englands landsholdstræner Fabio Capello har udmeldt at David Beckham skal finde sig en klub i Europa, hvis han ønsker at rejse med holdet til VM i Sydafrika. Beckham selv har ingen bekymringer.

“Det er simpelt – jeg vil tilbage til Milan og Milan har sagt, at de med glæde vil have mig tilbage. Hvis det er okay med mig, og det er okay med dem, så kan jeg virkelig ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg er sikker på, at jeg returnerer, når transfervinduet åbner i januar,” siger Beckham til La Gazzetta dello Sport.

Der har floreret rygter om et muligt tilbagevenden til engelsk fodbold og Premier League, men det afviser midtbanespilleren.

“Der er ikke nogen fare for, at min destination ændrer sig. Jeg var glad for at være i Milan, så jeg vil gerne fortsætte, hvor jeg slap i maj,” siger Beckham med henvisning til, at træner Carlo Ancelotti er skiftet til Chelsea, siden Beckhams sidste træningsophold i Milan.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu