Наши партнеры

Menu



Beckham og Angel overhalet af ukendt brasilianer

Andet fodbold

De store stjernenavne i den amerikanske Major League Soccer blev overhalet af den brasilianske angriber Luciano Emilio, da prisen for ligaens mest værdifulde spiller blev uddelt.

Efter den amerikanske Major League Soccer indførte en regel der gør det muligt at bryde lønloftet, for at hente store profiler, er der kommet flere store navne til USA. Det ubetinget største navn er selvfølgelig David Beckham, men også navne som Juan Pablo Angel og Denilson er velkendte for europæerne.

Den såkaldte ‘Beckham-regel’ har medført et øget fokus på europæisk fodbold i USA, da hver enkelt klub har muligheden for at hente en spiller per sæson, hvis lønninger bryder med det ellers fastsatte lønloft i de amerikanske klubber. Og skulle MVP (Most Valuable Player) prisen uddeles til den spiller der har skaffet flest tilskuere på stadion, ville den tidligere engelske landsholdsanfører være stensikker på den hæder.

Prisen bliver imidlertidigt uddelt til den bedste spiller, og her var Beckham slet ikke i betragtning, da han siden ankomsten til Los Angeles Galaxy i sommers har været ramt af skader, der har gjort hans bidrag til holdet nærmest kosmetisk.

Dog var to af de tre nominerede til prisen hentet til de amerikanske stadions på netop ‘Beckham-reglen.’ Chicago Fires Cuauhtemoc Blanco, der tidligere har spillet for spanske Valladolid, og Juan Pablo Angel der er kommet til New York Red Bulls fra Aston Villa var nomineret til prisen sammen med den ukendte brasilianer Luciano Emilio, hvis største bedrifter før han kom til D.C. United var et kikset ophold i FC Køln i midthalvfemserne.

Emilio, der senest har spillet på Honduras, har imidlertidig taget amerikanerne med storm. Som den første spiller i MLS’ femårige historie, har han formået at score 20 mål i sæsonen.

Den brasilianske angriber tog prisen foran Angel, der også må siges at have haft en succesfuld debutsæson i MLS. 19 træffere er det blevet til siden den 19. maj, hvor han første gang viste sin gitighed mod Colombus Crew.

Den dårligst placerede i afstemningen, mexikaneren Blanco, kunne ud over tredjepladsen trøste sig med kåringen for årets mål i MLS.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu