Bayern München stod i aften overfor Bayer Leverkusen, hvor en sejr til Bayern kunne sikre dem status quo i toppen af ligaen, hvis førerholdet Wolfburg vel at mærke også vandt deres kamp. Begge mesterskabsaspiranter vandt 3-0.
Sydtyskerne Bayern München behøvede en sejr i aften mod Bayer Leverkusen, hvis de fortsat skulle sikre sig en plads i den lukrative ende af tabellen.
Man skulle dog helt hen til starten af anden halvleg, før Bayern satte triumf på. Den italienske angriber Luca Toni viste sig skarphed efter to minutters spil af anden halvleg.
Han fik revet sig løs i venstre side af det lille felt, hvorefter han prikkede bolden forbi målmanden og en fremadstormende forsvarer, som gled i skudøjeblikket, hvilket gjorde, at bolden lige akkurat trillede i mål til 1-0.
Efter en lille times spil fordoblede den franske stjernespiller, Frank Ribery, føringen.
Med tyve minutter tilbage af affæren stod Lukas Podolski for aftenens sidste scoring på Allianz Arena. Dermed sendte Bayern München midterholdet Bayer Leverkusen på plads med en 3-0-sejr.
Mesterskabskonkurrenterne Wolfsburg sikrede også tre point i aften, da de ligeledes vandt 3-0 over Dortmund. Dermed ligger Wolfburg og Bayern München nu á point, men Wolfsburg har en bedre målscorer.
Holdene er skarpt efterfulgt af Hertha Berlin, der ligger på tredjepladsen blot et point efter.

d. 29/12/2025 22:22 |
Skriv et svar