
Det er den tyske midtbanespiller, Sebastian Deisler, der indstiller karrieren i en alder af kun 27 år.
Sebastian Deisler, gik glip af VM-slutrunden i Tyskland, på grund af en række skader, i dag på et tysk pressemøde, offentliggjorde han sin beslutning om at trække sig tilbage som professionel fodboldspiller.
”Det var ikke en beslutning, som jeg har truffet over nat. Jeg har ikke længere tillid til mit knæ, og jeg føler ikke længere glæde ved at spille fodbold,” sagde Sebastian Deisler på pressemødet i München.
I en længere periode spillede han ikke fodbold på grund af psykiske problemer, og selvom han nu har kæmpet sig tilbage efter endnu en alvorlig knæskade, har han altså ikke lyst til at fortsætte.
Han blev i sin tid spået som en af fremtidens helt store stjerner i Tyskland, men det blev altså aldrig indfriet.
Sebastian Deisler får ikke opløst sin kontrakt med Bayern, i stedet bliver han sat på standby, sådan at hvis han på et tidspunkt igen skulle få lyst til at spille, så kan han aktivere sin kontrakt igen. Den oprindelige kontrakt med Bayern München løb frem til sommeren 2009.
Skriv et svar