Наши партнеры

Menu



Bayern München slagtede Hertha Berlin

Tysk fodbold

Her til aften slog Bayern München i tredje runde af Bundesligaen til mod Hertha Berlin, der blev nedslagtet med hele 4-1 af de regerende tyske mestre.

Det kogte i München, da der var gæster fra den tyske hovedstad. Hertha Berlin modtog lidt af en kindhest, da det bayerske storhold dominerede sig frem til en flot 4-1-sejr i tredje runde af Bundesligaen. Allerede efter tolv minutter faldt første scoring i opgøret, da Luca Toni sendte bolden i nettet.

De to hold gik til pause med dette resultat, men dette skulle ændre sig i anden halvleg. Her var den lille Phillip Lahm på pletten ti minutter inde i anden halvdel af kampen. Blot to minutter senere kunne Schweinsteiger se sin afslutning gå i mål. Dermed var de tyske mestre foran med hele 3-0.

Det skulle blive værre endnu. Klose viste, at han ikke har glemt hvordan man scorer mål, da han med koldt blod i årene satte alle forhåbninger om et Hertha-comeback til vægs. Dog formåede Pantelic seks minutter før slutfløjt at reducere til slutresultatet 4-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu