Наши партнеры

Menu



Bayern-manager: Finanskrisen vil ændre vores liv

Tysk fodbold

Bayern Münchens manager Uli Hoeness kommer i dag med den hidtil mest negative kommentar man har hørt om finanskrisens indvirkning på fodbold.

Efter en del år med økonomisk fremgang mange steder i verden, har de seneste måneder budt på en finansiel krise af stadig større grad, hvilket også har gjort udslag i fodboldens verden. Men vi har ikke set det værste endnu, mener Bayern Münchens manager Uli Hoeness, der regner med den hårdeste periode i årtier.

“Finanskrisen kommer til at ændre vores liv. Krisen ændrer alt. Den vil også få fundamental indflydelse på fodbolden i en dimension, vi ikke har set i 30 år,” siger Uli Hoeness til den velansete fodboldavis Kicker.

Han indrømmer, at Bayern har erstattet de offensive satsninger som Luca Toni og Franck Ribéry med forsigtighed og at klubber som Manchester City og Chelsea, der er finanseret af mangemilliardærer, vil få en stor fordel fremover. Dog er Hoeness ikke bange for klubberne.

“Jeg var ikke bange for Chelsea, og hvorfor så skulle jeg så være urolig nu? Manchester har jo også investeret før Kaká og hvordan går det nu? De ligger nummer ti, 11 og indimellem 12,” siger han.

Bayern München har vist forsigtighed i transfervinduet ved at beholde angriberen Lukas Podolski seks måneder endnu, så han bliver afløst af Ivica Olic, der skifter på fri transfer fra Hamburger SV.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu