FC Bayern München uddelte søndag store bøder ud til klubbens forsvarsspiller, Philipp Lahm og angriberen Luca Toni. Begge spillere har ytret deres utilfredshed med klubbens nuværende situation på hver deres måde.
FC Bayern München meddeler i dag på klubbens hjemmeside, at holdets forsvarer og vice-anfører Philipp Lahm får den største bøde i klubbens historie uden at de vil nævne det konkrete beløb.
Dette sker, fordi han i et interview med avisen Süddeutsche Zeitung kritiserede holdets indkøbspolitik inden gårsdagens opgør mod Schalke 04.
Derudover har holdets italienske angriber, Luca Toni, også fået en bøde, idet han i gårsdagens kamp blev så utilfreds med at blive udskiftet, at han skyndte sig direkte ud i sin bil og derefter kørte hjem.
Men på trods af, at Toni har beklaget denne aktion, får han altså ligeledes en bøde, hvor det nøjagtige beløb heller ikke er blevet præciseret for Bayern Münchens side.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar