
FC Barcelona vandt det første opgør mod FC Basel med 5-0, men havde større problemer i aftenens kamp. Barcelona kom foran, men Basel kom tilbage og fik uafgjort. Den spanske storklub er dog klar til ottendedelsfinalerne i Champions League.
Basel var ikke vurderet mange muligheder i aftenens opgør mod Barcelona, og det var da også hjemmeholdet, der planmæssigt kom foran 1-0 efter lidt over en times spil. Det var Lionel Messi der stod for scoringen, da han efter bandespil med Henry kunne ligge bolden ind i det korte hjørne.
Gæsterne havde dog ikke tænkt sig at blive ydmyget, som tilfældet var i den første kamp mellem de to klubber, hvor Barcelona vandt hele 5-0. Stik mod alle forventninger kom Basel tilbage i opgøret, da de tyve minutter senere udlignede, da Eren Derdiyok fandt vejen til netmaskerne.
Der blev ikke scoret yderligere i kampen, der dermed overraskende endte 1-1. Det uafgjorte resultat betyder, at Barcelona er klar til ottendedelsfinalerne i turneringen, mens Basel ikke længere har mulighed for at spille sig videre.
Skriv et svar