Наши партнеры

Menu



Barcelona vandt målfest

Champions League

Barcelona og Sporting Lissabon kæmpede her til aften om førstepladsen i gruppe C, og det blev til en sand fornøjelse for tilskuerne i Portugal.

Barcelona var inden kampen et point foran Sporting Lissabon, så der var lagt op til en kamp om førstepladsen i gruppe C, og kampen levede også op til titlen, da det blev til en målfest.

Thierry Henry startede det hele efter et kvarters spil i hans Champions League-kamp nr. 100, da han bragte gruppefavoritten på 1-0. Kort tid efter scorede forsvarsspilleren Gerard Pique til 2-0.

I anden halvleg blev der dømt målfest, da Lionel Messi allerede efter fire minutter af anden halvleg bragte spanierne foran med 3-0. Sporting bragte dog spænding ind i kampen, da Miguel Veloso og Liedson begge reducerede indenfor to minutter. Minuttet efter ville Caneira dog lukke kampen til Barcelonas fordel, da han uheldigt lavede selvmål.

Et kvarter før tid gik det så endnu mere galt for portugiserne, da Patricio begik et klodset straffespark og blev præsenteret for det røde kort. Bojan Krcic udnyttede straffespark sikkert, og dermed lukkede den unge spanier kampen endegyldigt. Kampen sluttede 2-5.

Med sejren sikrede Barcelona sig førstepladsen i puljen, mens Sporting trods alt kan glæde sig over, at være gået videre for første gang i klubbens historie.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu