Lionel Messi scorede to gange, da Barcelona vandt 3-2 ude over Celtic, som var foran to gange.
De skotske meste, Glasgow Celtic leverede en fin præstation mod FC Barcelona i 1/8-finalen. Kampen blev en særdeles underholdende affære, men med et nederlag på 2-3 på hjemmebane ligner det et skotsk exit.
Efter 16 minutter var det ellers Jan de Vennegor of Hesselink, der bragte Celtic foran på et hovedstødsmål.
Allerede to minutter senere udlignede Lionel Messi, da han spillede et-to med Deco og siden afsluttede selv.
Syv minutter før pausen bragte Celtic sig så atter foran, da Barry Robson med et dykkende hovedstød scorede i sin Champions League-debut.
Den stilling holdt halvlegen ud, men allerede syv minutter efter pausen skruede Thierry Henry endnu en udligning i mål, da han udnyttede Ronaldinhos fornemme forarbejde.
11 minutter før tid afgjorde argentinske Messi kampen efter forarbejde i Barcelonas højre side. Det var Messis sjette mål i årets turnering
Barcelona står dermed med gode kort på hånden inden returopgøret om 14 dage.
Skriv et svar