Dani Alves har længe været rygtet væk fra Sevilla, og i dag blev skiftet realiseret. Barcelona har for 220 millioner kroner hentet den ombejlede brasilianer til Katalanien, lige foran snuden på halvdelen af Europas største klubber.
For nyligt sikrede Barcelona sig Martin Caceres foran Real Madrid, og nu har katalanerne hentet endnu et emne fra Real Madrids ønskeliste til klubben. Daniel Alves er det fjerde nyindkøb på ganske kort tid, efter Barcelona har betalt Sevilla 220 millioner kroner for backen.
Den høje pris kan stige, i tilfælde af, at Barcelona vinder en større titel. Det drejer sig om enten La Primera Division eller Champions League. Alves’ nye arbejdsgiver har endnu ikke offentligtgjort skiftet, men spanske medier forventer den aktion sker indenfor ganske få dage.
Barcelona er umiddelbart på storrov efter en skuffende sæson. Klubben har allerede sikret sig Seydou Keita, Martin Caceres, Gerard Pique og nu også Daniel Alves. Der er lovet endnu flere nyindkøb i den katalanske hovedstad.
Fornuftigt, men 220 kr er godt nok mange penge.