Наши партнеры

Menu



Barca måtte nøjes med uafgjort mod russere

Champions League

Det lykkedes heller ikke for Barcelona denne her gang, at besejre de russiske mestre fra Rubin Kazan, som i den russiske kulde fik 0-0 mod Barcelona-stjernerne.

Barcelona sad solidt på kampen, men selvom stjernerne Zlatan Ibrahimovic, Andres Iniesta, Lionel Messi og så videre spillede fra start var det svært at finde huller i den russiske defensiv.

Enkelte gange lykkedes det dog. En af gangene var efter to minutter spil, hvor Ibrahimovic kom alene igennem mod hjemmeholdets mål, men svenskerens afslutning ramte stolpen og Rubin kunne ånde lettet op.

Rubin Kazan havde ikke noget at byde på offensivt i store dele af kampen. Det skete til gengæld i slutningen af kampen, da de havde kampens største chancer, men den fik Carles Puyol og Victor Valdes reddet i fællesskab.

Kampen endte med en kedelig 0-0 og det betyder at begge mandskaber har fem point for fire kampe, hvilket åbner puljen fuldstændig. Senere onsdag møder Dynamo Kiev Inter i puljen og en evt. vinder af den kamp vil bringe sig i spidsen af puljen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu