Наши партнеры

Menu



Barca jagter tidligere Malmø-spiller

Spansk fodbold

FC Barcelona skulle angiveligt være klar til at byde 200 millioner for Heerenveens Afonso Alves, der har haft en fantastisk sæson.

Brasillanske Afonso Alves har scoret hele 34 mål i Æresdivisionen i den indeværende sæson, og det har fået FC Barcelona til at vise interesse. De spanske mestre er klar til at byde 200 millioner på Alves, der kan være en erstatning for Samuel Eto’o, der er på vej til engelsk fodbold. Alves har trukket sig så megen opmærksomhed, at selv Ronaldinho luftede sin mening om den målfarlige angriber.

– Jeg er sikker på, der venter Alves en stor fremtid, sagde Ronaldinho ifølge Ekstra Bladet.

Kommentaren fra Ronaldinho er faldet i god jord hos Alves, der sagde følgende:

– Det er vigtigt for mig, at en stjerne som Ronaldinho siger den slags om mig. Men jeg ved, at jeg skal arbejde stenhårdt for nogensinde at nå hans niveau.

Malmø FF skulle angiveligt tjene godt med penge, hvis Heerenveen sælger Alves til Barcelona for 200 millioner. Ved Malmøs salg af Alves blev der lavet en videresalgsklausul, der sikrer, at Malmø vil tjene 20 millioner kroner, hvis FC Barcelona formår at hente Alves for 200 millioner kroner.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu