Den 23-årige tyske landsholdsspiller, Lukas Podolski, gav onsdag en lussing til anfører Michael Ballack under VM-kvalifikationskampen mellem Tyskland og Wales. Dette straffede forbundet i dag med en bøde.
Bayern München-offensiven Lukas Podolski modtog i dag en bøde på omkring 35.000 fra det tyske fodboldforbund, fordi han slog Michael Ballack midt under onsdagens VM-kvalifikationskamp mellem Tyskland og Wales.
”Det er dumt reageret af mig, og jeg undskylder meget,” sagde Podolski ifølge FIFA’s hjemmeside.
Grunden til klammeriet var at Ballacks taktiske anvisninger ikke faldt i god jord hos Podolski, som tydeligvis blev meget frustreret. Tyskland endte med at vinde opgøret 2-0.
Skriv et svar