
Australien melder sig nu også ind i den efterhånden store gruppe af lande, som vil afholde VM i 2018.
Der er stadigvæk tre år til, at det bliver afgjort, hvem der skal huse VM 2018, men der er allerede nu kamp om pladsen med hele ti bud på en evt. VM-afholder, og nu melder Australien sig altså også ind i kampen.
“At vinde værtskabet for VM-slutrunden i 2018 er vanskeligt, men at overkomme svære odds er, hvad australsk fodbold er bedst til,” sagde den australske premierminister, Kevin Rudd, til TV2 Sport.
Lande som USA, Rusland, Spanien-Portugal, England og Holland-Belgien har allerede gjort klart, at de ønsker at afholde slutrunden.
Skriv et svar