Наши партнеры

Menu



Atlético Madrid skuffede igen

Spansk fodbold

Atlético Madrid måtte nøjes med 1-1 på hjemmebane mod Mallorca, der fik to røde kort og scorede i kampens sidste minut.

Spanske Atlético Madrid har langt fra fået en god start på denne sæson. Inden aftenens kamp mod Mallorca var det blot blevet til en enkelt sejr i syv kampe, og i Champions Leagues gruppespil står holdet noteret for et point efter tre kampe og er sidst i gruppe D.

Efter en halv times spil af aftenens opgør fik hjemmeholdet en god chance for at bringe sig i front, da holdet blev tildelt et straffespark efter Mallorcas Jose Josemi tog hånden til hjælp i feltet. Det udløste samtidig et gult kort til Josemi, og da han også tidligere i opgøret havde modtaget et gult kort, måtte han forlade banen.

Diego Forlan blev sat til at sparke straffesparket for Atlético, men angriberen sendte bolden forbi mål. Der blev ikke scoret i første halvleg, der dermed endte 0-0.

Kort tid inden i anden halvleg måtte endnu en spiller uvilligt forlade banen. Mallorcas Ivan Ramis, der i første halvleg havde modtaget et gult kort, modtog sin anden advarsel, og gæsterne var dermed reduceret til ni spillere.

Få minutter senere kom forløsningen for Atlético, da Forlan udnyttede et straffespark til at bringe hjemmeholdet foran 1-0. Dette så længe ud til at blive kampens resultat, men i kampens sidste minut gik det galt.

Mallorcas Borja Valero scorede til 1-1 og dette kunne Atlético ikke svare igen på. Dermed endte opgøret uafgjort 1-1, og Atlético Madrid måtte nøjes med blot et enkelt point mod Mallorcas ni spillere.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu